Når vi taler om mangel på sygeplejersker, læger eller sosu’er, handler det ofte om fremtiden: Hvor mange får vi brug for om 10 eller 20 år? Men der er et vigtigt spørgsmål, som ofte bliver overset: Mangler vi allerede folk i dag?

Det er netop dét, et nyt analyseprojekt i regi af KRØS – i samarbejde med Sundhedsministeriet – forsøger at finde svar på.

Hvorfor er udgangspunktet så vigtigt?

Fremskrivninger af arbejdskraft tager typisk udgangspunkt i den situation, vi har lige nu. Men hvis der allerede mangler medarbejdere i dag, kan det give et skævt billede af fremtiden.

Forestil dig, at et hospital i flere år har haft svært ved at ansætte sygeplejersker. I stedet har de måske brugt andre faggrupper til at løse opgaverne. Hvis man kun kigger på tallene, kan det se ud som om, behovet for sygeplejersker er faldet – men i virkeligheden skyldes det bare, at de ikke har været til at få fat i.

Det betyder, at fremskrivninger risikerer at undervurdere det reelle behov.

Hvad undersøger projektet?

Projektet ser nærmere på den såkaldte nettoefterspørgsel – altså forskellen mellem, hvor mange medarbejdere der er, og hvor mange der faktisk er brug for.

Analysen dækker centrale faggrupper i sundhedsvæsenet, blandt andet:

• Læger og speciallæger
• Sygeplejersker
• Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere
• Fysioterapeuter og ergoterapeuter
• Jordemødre

Målet er at finde ud af, om der allerede i dag er en skjult mangel – både nationalt og lokalt.

Hvordan gør man det?

Projektet kombinerer data og viden fra flere kilder.

Dels analyserer man historiske data for at finde perioder, hvor det har været lettere at rekruttere personale. Herfra forsøger man at beregne, hvordan situationen burde se ud i dag, hvis der ikke havde været mangel.

Dels inddrager man undersøgelser af rekrutteringsproblemer, ledighed og jobopslag – samt eksisterende analyser og forskning på området.

Hvad betyder det – og hvem gør hvad?

Målet er at give et mere retvisende billede af behovet for sundhedspersonale – både nu og i fremtiden. Det kan styrke beslutningsgrundlaget for, hvor der skal uddannes flere, og hvor presset er størst.

En central del af arbejdet ligger hos CRT (Center for Regional- og Turismeforskning), som står for de datadrevne analyser. Her arbejder forskerne med at identificere perioder og områder, hvor rekrutteringen har fungeret bedst, og bruger det som pejlemærke for at beregne, hvor mange medarbejdere der reelt mangler i dag. De udvikler også forskellige beregninger og scenarier, der tester, hvor robust estimatet for mangel er.

Samtidig bidrager CRT med et overblik over eksisterende viden gennem et litteraturstudie, der samler erfaringer fra andre analyser af arbejdskraftmangel i sundhedssektoren.

På den måde spiller CRT en nøglerolle i at omsætte data og viden til et mere præcist billede af den aktuelle mangel – og dermed skabe et stærkere fundament for fremtidens planlægning af sundhedsvæsenets bemanding.

Hvad skal det bruges til?

Resultatet bliver et mere retvisende billede af behovet for sundhedspersonale – både nu og i fremtiden.

Det kan hjælpe beslutningstagere med at planlægge bedre:

• Hvor skal der uddannes flere?
• Hvor er presset størst?
• Og hvordan undgår man at undervurdere behovet?

Kort sagt: Hvis vi vil løse fremtidens mangel på sundhedspersonale, er vi nødt til først at forstå, hvor stort problemet allerede er i dag.

‍