Bornholm – Kunsthåndværkernes Ø

Analyse
Stedsudvikling
Tourism

CRT bistår foreningen Grønbechs Gård i et projekt, der skal videreudvikle Grønbechs Gård som Bornholms Center for Kunsthåndværk.

Bornholm blev som den første region i Europa og den første ø i verden i 2017 udnævnt til World Craft Region. Titlen som World Craft Region er en international anerkendelse af det unikke kunsthåndværkermiljø, man finder på Bornholm. Øens stærke sammenhængskraft ses i det levende kunsthåndværk, museer, biennaler og internationale uddannelsesmuligheder, som tilsammen positionerer Bornholm på den internationale kunsthåndværksscene. Med en flere hundrede år lang tradition for håndværk og velbevarede teknikker repræsenterer øen fortsat innovative kunsthåndværkere, der arbejder i keramik, glas, tekstil, metal og træ. Bornholm er kendt for sine mange dygtige kunsthåndværkere, og de bidrager til fortællingen om en ø, hvor kvalitet og æstetik er i højsædet. Makers' Island Bornholm's vision er, at Bornholm er et kraftcenter for kunsthåndværk i Europa og at kunsthåndværket anerkendes for dets værdi for det bornholmske samfund, kultur, udvikling og økonomi. Det overordnede formål med projektet Kunsthåndværkernes Ø er at fremtidssikre Bornholms kunsthåndværks faciliteter til udstilling og formidling såvel i form af Bornholms Center for Kunsthåndværk på Grønbechs Gård.

CRT kortlægger i projektet interessent- og aktørbehov omkring Bornholms Center for Kunsthåndværk og bidrager til udviklingen af en plan for forbedringer og nye faciliteter på Grønbechs Gård.

Projektet er støttet af EU gennem LAG-midler og af Sparekassen Bornholms Fond.

Eksperterne bag

Jon Toft-Jensen

Specialkonsulent

+ See Profile
Rikke Brandt Broegaard

Senior researcher

+ See Profile

Partnerships